Har du tøj hængende, der ikke passer længere?

Har du ikke lyst til at vise dig letpåklædt på stranden?

Du har måske allerede prøvet alle ugebladenes slankekure – uden resultat…

En personlig kostvejledning kan hjælpe dig. Den kræver blot at du er motiveret og parat til at gøre en indsats, så vil du opnå et vægttab ved en kostomlægning. Et vægttab, der ikke bliver spist op igen.

Jeg kører ikke efter et standardprogram og har ingen holdundervisning. Det er alt afgørende at vi tager udgangspunkt i dit behov og får lavet en individuel kostplan.

Overvægten er kommet over en lang periode, så det kræver tid at tabe fedtkiloene igen. Det handler om justeringer – lære dig nye og bedre vaner i madlavningen, ændre dit madvalg og få koblet motion på din dagligdag – til en bedre, sundere, livsstil.

De fleste har oplevet overvægten kommet snigende. Hvert år har betydet en vægtforøgelse på et par kilo – måske i forbindelse med ferier, højtider eller rygeophør. Kantinemad – med fede lune retter, indkøb af færdigretter og fastfood, sodavandsmaskiner på arbejdspladser/skoler samt stillesiddende arbejde foran computeren har absolut ikke gjort det lettere.

Overvægt, hos mange voksne, grundlægges i barndommen. Flere og flere børn bliver overvægtige – og de bliver med tiden overvægtige voksne. Sunde kostvaner, holdninger og motion kan forebygge en udvikling i den retning.

Du får diætistens helhedsvurdering, og sammen laver vi en effektiv og langsigtet handlingsplan. Du får forklaringen, der sikrer dit overblik, så du selv kan overtage styringen – og glæden ved at kunne planlægge din mad helt rigtigt.
CityDiætisten · Jernbanegade 7, 1. · 1608 Kbh V · 33 1111 96 · Man - Tor (11:00 - 11:30) & Fre lukket · hannibal@citydiaetisten.dk · CVR-nr.: 21706485